Home » Aktiviteter » Videnscafé om Grøn Omstilling af Køge Tirsdag 12. maj kl. 16:00 til 17:30: Køge Bibliotek

Videnscafé om Grøn Omstilling af Køge Tirsdag 12. maj kl. 16:00 til 17:30: Køge Bibliotek

Samtalesalon med indspark om fødevarefællesskab, folkejord og nye tiltag i den grønne bevægelse.

 

Tirsdag 12. maj kl. 16:00 til 17:30: Køge Bibliotek

Mød tre forstandige oplægsholdere, der deler ud af deres viden om økologi og bæredygtighed i Videnscaféen.

Lene Karin Hansen er én af ildsjælene bag Køge Økologiske Fødevarefællesskab, der blev stiftet i januar 2013. I dag er der 163 medlemmer, som pakker grønsagsposer, laver aftaler med lokale, økologiske fødevareproducenter, arrangerer fællesspisning i Det Grønne Hus i Vestergade m.v.

Marianne Mark, miljø- og naturrådgiver i Det Grønne Hus fortæller om mulighederne i Køge Fællesjord på Egøjevej, hvor der skal dyrkes grøntsager og etableres skovhave og terapihave.

Ditlev Nissen fra Landsforeningen for Økosamfund fortæller om nye græsrodsuddannelser, der er opstået på baggrund af, at familier og lokalsamfund omstiller til bæredygtighed. Han fortæller også om Det Fælles Bedste, et samarbejde mellem grønne foreninger, der inviterer til Grønt Folkemøde i Lejre Økologiske Kommune i april 2016.

I samtalesalonen får deltagerne mulighed for at dele viden og tanker med hinanden.                      Du inviteres til at byde ind med nye skridt og projekter i en fælles vision om et grønnere Køge.