Home » Vedtægter
Køge Økologiske Fødevarefællesskab
Bæredygtighed, lokale råvarer og fællesskab
Vedtægter
§ 1. Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er Køge Økologiske Fødevarefællesskab – forkortet KØFF.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Køge Kommune.
§ 2. Formål
Stk. 1. Foreningens formål er:
§ 3. Medlemskreds
Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for og deltage i foreningens formål og gøremål.
§ 4. Medlemskrav
Stk. 1. Medlemmerne betaler et årligt kontingent som fastsættes på generalforsamlingen.
Stk. 2. Medlemskab er personligt.
Stk. 3. Medlemmet leverer frivilligt arbejde i foreningen.
§ 5. Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned, og indkaldes med mindst 4 ugers varsel i det elektroniske nyhedsbrev.
Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der har betalt kontingent. Hvert medlemskab har en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen og forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 5a. Foreningens regnskab skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen
Stk. 6. Ved beslutninger tilstræbes konsensus. Hvis generalforsamlingens dirigent finder dette umuligt, kan forslag vedtages med simpelt flertal og ved håndsoprækning. Vedtægtsændringer kan dog kun ske med ¾ flertal af de fremmødte medlemmer på en generalforsamling.
Stk 6a: § 10, stk. 2. og stk. 5 kan dog ikke ændres.
Stk. 7. Skriftlig afstemning anvendes, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning.
Stk. 8. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det overfor bestyrelsen. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at bestyrelsen har modtaget anmodningen.
Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger, og med angivelse af det eller de emner, der ønskes behandlet.
§ 8. Foreningens daglige ledelse
Stk. 1. Foreningens bestyrelse, se §9 stk.1.
Stk. 2. Der holdes medlemsmøder efter behov, hvor fællesspisning og arrangementer planlægges. Alle medlemmer kan deltage i disse møder.
§ 9. Bestyrelsen
Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst en fra hver af grupperne: Økonomi (kasserer) – cafe / arrangement / have – og it/presse. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 1-årig periode. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.
§ 10. Økonomi, regnskab og revision
Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens regnskab.
Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren.
Stk. 4. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor. Revisor og bestyrelse har til hver en tid adgang til at efterse foreningens regnskab og samlede beholdning.
Stk. 5. Bestyrelsen kan i ingen tilfælde hæfte for foreningens eventuelle underskud eller gæld.
§ 11. Tegningsregler og hæftelse
Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer i forening.
Stk. 2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
§ 12. Opløsning
Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal blandt fremmødte medlemmer, på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den ultimative opløsende generalforsamling.
§ 13. Datering
Vedtægter ændret og godkendt på generalforsamlingen 12.04.2023
Generalforsamling d. 12.04.2023
Vi har fællesspisning hver anden onsdag i det Grønne Hus i Køge. Kontingent koster 50 kr. pr. kalenderår. Datoer vedr. fællesspisning sendes ud i mail se mere om hvordan man bliver medlem
Adressen er: Vestergade 3, 4600 Køge. Tryk her og se hvor det er.